Sammenhængen mellem ELO og Roy Wood:
Ulysses Adrian Wood (kaldet Roy Wood) blev født i Kitts Green og gik på Mosely School of Art og fik tilladelse til at stoppe uddannelsen tidligt ! kom med i "The Falcons".
1963-64.
Roy Wood guitar var i 1963-64 medlem af "Gerry Levene & the Avengers" (Mike Hopkins guitar (senere "Denny Laine & the Diplomats" samt "The Idle Race"), Jim Onslow bass/vocal (senere "Denny Laine & the Diplomats"), Gerry Levene vocals (forlod ved bandets opløsning musikscenen), "Graeme Edge"drums (senere "The Moody Blues")), men forlod bandet før det opløstes i April 1964, da han ikke mente at bandet udviklede sig. Den rette grund var at han var en af to lead guitarister og ikke fik nok udfordring og at Spike (Hopkins) var meget god og at han ikke ville træde ham over tæerne. Bandet udgav iJan. en single for Decca, "Dr. Feelgood / Driving me wild".
Efter
"The Avengers" reformerede han "The Falcons" for et stykke
tid (John Lodge var med til et par koncerter) før han og Dave Green rhythm
guitar kom med på et gig med "Nicky James & the Lawmen"
(hvori Mike Pinder spillede for en tid). "The Lawmen" blev splittet
fra Nicky James (The Elvis Presley of the Midlands) og kunne derefter ikke trække
nok jobs til at overleve.
Wood: Jeg var en professionel musiker på den
måde at jeg ikke havde et normalt arbejde ! så derfor begyndte jeg
at søge efter et interessant band/gig af komme med i, jeg så en annonce
i Birmingham Evening Mail: Lead guitarist/vocalist søges, må have
Fender Stratocaster, Vox amp. og Binson Echo ! Jeg havde alle 3, så jeg
ringede, aflagde prøve og blev hyret. Det var "Mike Sheridan &
The Nightriders", som allerede havde lavet 2 singler, men ikke rigtigt kom
videre, skønt de var meget store lokalt.
Roy Wood guitar/vocal kom med i bandet "Mike Sheridan & the Nightriders" (Greg Masters bass/vocal, Dave Pritchard rythmguitar/vocals, Roger Spencer drums, Mike Sheridan vocals, Big Al Johnson guitar/vocal), i Maj 1964 og sidst på året 1965 forlod han bandet og umiddelbart herefter fulgte også Mike Sheridan.
1965.
Det
vigtigste sted for musikscenen i Birmingham var The Cedar Club i Constitution
Hill.
De tre vigstgste grupper i denne periode var "Mike Sheridan &
the Nightriders", "Carl Wayne & the Vikings" samt "Danny
King & the Mayfair Set".
Roy Wood var med som session man i Danny King på single udspillet fra Jan. "Pretty things / Young blood".
The Vikings 1965.
Når
det var muligt kom de tilbage til The Cedar efter et job på the Silver Blades
Ice Rink eller lignende for at få drinks, chats og her jammede de også
sommetider.
Det var her "The Move" opstod,
en del af de forskellige unge musikere jammede på scenen sammen og en pludselig
kombination lød så godt at de vedtog at danne en ny gruppe, "The
Move".
Som "Bev Bevan" udtalte:
Vi var alle i den sene teenage alder eller først i tyverene og vi var bekymrede
for at vi ikke allerede var blevet stjerner endnu, vi troede at vi allerede var
ved at være færdige i branchen. Formationen af "The Move"
var som et sidste desperat forsøg før vi blev for gamle !
1966-68.
Bandet havde forskellige medlems sammensætninger i årene frem:
Feb.
1966 - Apr. 1968:
Roy Wood guitar/vocals,
Chris "Ace"
Kefford bass (født 10 december 1946, Mosely, England) (senere "Ace
Kefford Stand" med Cozy Powell som meget senere kom med i "Ritchie Blackmores
Rainbow" og "Carl Wayne and the Vikings"),
Carl
Wayne vocals (født 18 august 1944, Mosely, England) (senere
"Carl Wayne and the Vikings").
Bev Bevan drums.
Trevor
Burton guitar/vocals (født 9 marts 1944, Aston, England) (tidligere
"Danny King and the Mayfair Set").
1968-69.
Apr.
1968 - Feb. 1969:
Carl Wayne vocals,
Roy Wood guitar/vocals,
Bev Bevan drums, Trevor Burton bass/vocals (senere "The Uglys",
"The Balls", "Steve Gibbons Band"),
Richard
Tandy keyboard/bass (født 26 marts 1948, Birmingham, England)
(senere "The Uglys", "The Balls", "ELO",
"Jeff Lynne solo" & "ELO 2001").
1969.
I
1969 var Wood med i studie gruppen "The Acid Gallery" (Jeff Christie
vocals/bass, Vic Elmes lead guitar, Mike Blakely drums, Ian
Jansen, Stuart Tann, Roy Wood guitar).
Gruppen bestod af medlemmer
fra "The Epics", mv. Der blev kun udgivet en single ("Dance around
the Maypole") nummeret lyder mistænkeligt som et længe glemt
"The Move" nummer, det er også tæt på da Roy Wood
både har komponeret og produceret det !
Roy Wood gister sig med den 18 årige Maureen Holmes.
1969-70.
(Feb.
1969 - Jan. 1970:
Carl Wayne vocals (senere skiftet til cabaret og
TV),
Rick Price bass/vocals (tidligere
Sight´n´sound hvor han spillede sammen med Kelly
Groucutt (senere "ELO" og "ELO
part II")),
Roy Wood guitar/vocals,
Bev Bevan drums/vocals).
1970-71.
(Jan.
1970 - Okt. 1971:
Rick Price bass/vocals (senere "Mongrel",
"Wizzard" og "The Wizzo Band"),
Roy Wood guitar/vocals,
Bev Bevan drums/vocals,
Jeff Lynne
guitar/vocals/keyboards (tidligere "The Classix", "The Chads",
"The Nightriders", "The Idyll", "The
Idle Race" og senere "The Electric Light Orchestra").
Oktober 1971 opløstes gruppen som et stykke tid havde med næsten samme besætning indspillet i studioer under både "The Move" og "ELO", sågar på samme mastertapes.
I Oktober 1971 dannes "The Electric Light Orchestra" (Roy Wood cello/vocal/ect., Bill Hunt keyboards/french horn (senere Wizzard og afsluttede den musikalske kariere med at undervise i musik), Hugh McDowell cello (senere Wizzard og retur til ELO i 1973), Bev Bevan drums/vocal, Jeff Lynne guitar/vocals, Richard Tandy bass/vocals, Wilf Gibson violin, Andy Craig cello).
The Electric Light Orchestra blev aldrig det som Wood havde drømt om nemlig et slags omrejsende cirkus med et kæmpe orkester, der skulle have en større rækkevidde ved hjælp af lysshows, film, teater og meget andet, derfor stod Wood af allerede efter den første LP, som ikke solgte godt fra starten, men over en længere periode gik stille og pænt.
1972.
I
August 1972 dannes bandet "The Wizzard", deres første koncert
var på Wembley Stadium d. 5 Aug. 1972 Rock´n´roll Extravaganza.
Koncert manager Don Arden udtalte efter koncerten at denne præsentation
ville gøre dem til en af de mest spændende rock bands i verden. Han
fik ret, besætningen fra 1972-73 havde 4 Top Ten singler. Deres optræden
var meget bizarre og dramatiske og med musikalske finesser. Hvis "ELO"
var disiplin var "Wizzard" sjov - vilde kostumer og faverige sminkninger
- nærmest som i cirkus !
1973.
Januar,
debut singlen "Ball
Park Incident" opnår en 6 plads i England.
April, Wood skriver
og producerer og spiller med på "Farewaee" en single for Ayshea
en Engelsk børne program vært.
Maj, "See
my baby jive"/"Bend over Beethoven" topper den engelske hitliste
samtidig med at Wood's multi farvede hår og tøj bliver en del af
hans og Wizzard's image.
Juni, "Wizzard
brew" opnår en 29 plads i England.
I august opnår Wood's
solo single "Dear
Elaine" en 18 plads i England, bagsiden "Songs
of praise" med i opløbet om at blive Englands melodi til det Europæiske
Grand Prix.
I september topper "Angel
fingers" den engelske hitliste og Wood's solo album "Boulders"
som udkom i Juni, opnår en 15 plads samme sted.
I november opnår
"Boulders" en 173 plads i USA (Wizzard kom aldrig igen ind på
den amerikanske hitliste).
Harvest fejrer julen med udgivelsen af Wizzard's
"I
wish it could be christmas every day"/"Rob Roy's nightmare (a bit more
H.A)" og den opnåede en 4 plads i England. Wood's solo single "Forever"/"Music
to cummit suicide by" opnår en 8 plads i England. "I wish
it could be christmas every day" re-chart i 1981 med en 41 plads og igen
i 1984 med en 23 plads.
Citat fra pop blad fra
1973:
For
Roy Wood har gennembrudet ikke været noget med at vågne op en skønne
morgen og finde sig selv på toppen. Han har slidt sig derop - og det har
været regulært nok. Den 27 årige englænder har klaret
skærene med en fængende musikalitet og en aldrig udtørret kilde
af rindende inspiration og gode ideer.
Det startede med The Move og det startede
med en kopi. For Move´s første hit var "Night
of fear" bygget over 1812-overturen.
Men Move har altid været
en splittet gruppe eller en gruppe i splid med sig selv, fordi den aldrig har
kunnet indfange sit talent og føre det i en bestemt retning. Derfor klarede
den sig på diverse gimmicks. Det var Move, der i en tid med venstreorienterede
synspunkter erklærede at de gerne ville på turne til Vietnam - for
at underholde de amerikanske styrker. For de kæmpede for den rigtigesag.
I løbet af sin 4-årige karriere, hvor de kun udgav 2 LP plader, men
et væld af singler og fik et væld af hits med blandt andet "I
can hear the grass grow","Fire
Brigade" og "Brontasaurus",
skiftede image et par gange om året og publikum var mildest talt forvirret
over de store hop, de tog. Derfor blev Move aldrig nogen koncertgruppe. Og trods
de mange hits tjentede aldrig rigtigt penge. Men en af dem lærte en hel
masse - Roy Wood, der uden undtagelse har skrevet alle deres hits.
Det var
således Roy Wood, der foreslog at Move var out, hvad de såddan set
også var, da først Ace Kefford, Trevor Burton og sidst sangeren Carl
Wayne forlod gruppen og at de derfor burde dukke op under et nyt navn med en ny
slags musik. Det blev til Electric Light Orchestra, som dog - på grund af
størelsen og - Wood´s kolosale ideer aldrig blev det, han havde regnet
med, nemlig et slags omrejsende cirkus med et kæmpe orkester, der skulle
have en større rækkevidde ved hjælp af lysshows, film, teater
og meget andet, derfor stod Wood af allerede efter den første LP, som ikke
solgte godt fra starten, men over en længere periode gik stille og pænt.
I dag vidreføres ELO af Roy Wood´s gamle ven, Jeff Lynne.
Så
smurte Roy Wood krigsmaling i ansigtet, samtidig med at David Bowie begyndtepå
sin makeup-fetishisme og alle fik travlt med at tale om at Wood nu da for alvor
var blevet gal. Han har aldrig været nogen stærk udadvendt personlighed,
dertil er hans hjerne altid for travlt beskæftigetmed at finde nye melodier.
Men han ved hvad han gør. Wizzard blev en realitet, et orkester med ligeså
mange medlemmer som ELO, men hvor de første hælder i retning af den
klassiske musik, gælder det for Wizzard´s at gamle rockfraser spiller
en vigtig rolle i deres musik.
Selv om vi stadig mangler en måned før
1973 er omme, kan Roy Wood allerede udnævnes til årets navn. Han har
domineret hitlisterne i kraftig grad. Det startede med "Ball
Park Incident" med Wizzard (hvor bagsiden forresten er en hyldest til
det danske ølfirma, Carlsberg med titlen "Carlsberg
Special") - og siden det indtog er alle Wizzard´s singler solgt
i en kvart million eksemplarer i England, den seneste "Angel
fingers" endda i en halv million eksemplarer. Men ikke nok med det, Roy
Wood har også lavet plader der blot bærer hans eget navn og hvor han
selv spiller alle instrumenterne og en af dem er singlen "Dear
Elaine" og albummet "Boulders"
også blevet hits.
Det er ret skarpt af en enkelt mand at skrive op mod
30 hitsange om året - men Roy Wood kan klare det og det ser ud til at han
nu står foran samme skæbne som Marc Bolan. Først 5 år
ude i mørket og så til tops med et brag.
Sin recept på
succes vil Roy Wood ikke tale om. Han er slet ikke meget for at tale og er i hvert
fald på det punkt et modstykke til Bolan. De pressemøder Roy Wood
har givet med henholdsvis ELO og Wizzard har næsten været parodier
på pressemøder med henkastede svar, fjollede svar og goddag mand
økseskaft som da Beatles trådte frem.
Roy Wood mener man kan
sige alt med musik og der er ikke mange af hans udtalelser der kan uddybes musik,
hvis ideer faktisk er krystalklare.
Det eneste Roy Wood har sagt, men det
er jo også en slags verdenssensation er, at han har fået en diskret
henvendelse fra en Hr. Elvis Presley, der godt kunne tænke sig at høre
nogle af hans kompositationer til senere indspilningsbrug. Elvis Presley´s
plader har de sidste mange år været dødsyge, han trænger
til at få noget ordentligt og tidssvarende materiale at arbejde med er Wood´s
kommentar.
Da han startede Wizzard med de mange medlemmer, var han lidt usikker
på om der var mulighed for at brødføde et orkester i den størelse,
men efter de mange hits er der ikke længere nogen problemer. Wizzard er
faktisk en mægtig god forretning og for Roy Wood vil der de næste
mange år dumpe checks på kæmpesummer gennem brevsprækken.
Citat slut.
Bandet havde forskellige medlems sammensætninger i årene frem:
Aug.
1972 - Nov. 1973: Rick Price bass/vocals (tidligere "Sight´n´sound",
"Mongrell", "The Move" og senere "The Wizzo Band"),
Charlie Grima drums, Keith Smart drums, Nick Pentelow sax,
Mike Burney sax (tidligere "The daltons"), Roy Wood guitar/vocals/ect.,
Bill Hunt keyboards, Hugh McDowell cello.
Hugh McDowell forlod
bandet i Sep. 1973 et par måneder før Bill Hunt.
1974.
Wood
starter året med dårligt helbred pga. for mange koncerter og pladeindspilninger
og han anbefales at drosle ned.
I maj skifter Wizzard pladeselskab fra Harvest
til Warned Bros, og den første single bliver "Rock'n'roll winter"
(Looney's tune) og den opnår en 6 plads i England.
I juli opnår
Wood's solo single "Going
down the road" en 13 plads i England.
I august opnår singlen
"This
is the story of my love (baby)"/"Nixture" en 34 plads i England
og Wood's solo album "Introducing
Eddy and the Falcons" som udgives i Aug. opnår en 19 plads i England,
på dette album er samtlige numre gamle 50'er rock'n'roll klassikere.
I november begynder Wizzard en usuccesfuld USA tour.
Nov. 1973 - Feb. 1975: Rick Price bass/vocals, Roy Wood guitar/vocals/ect., Charlie Grima drums (senere kariere som skuespiller), Keith Smart drums (senere "Rockin Berries"), Nick Pentelow sax (senere "Steve Gibbons Band"), Mike Burney sax, Bob Brady keyboards (tidligere "The Appel Jacks" og senere "Fairport Convention").
1975.
I
januar opnår "Are you ready to rock" en 8 plads i England hvor
Wood spiller på sit nye favorit instrument, sækkepibe.
I maj opnpr
Wood's solo single "Oh
what a shame"/"Bengal jig" på JET label en 13 plads i
England.
Brady kom med i gruppen da Eddy albummet næsten var færdig. Der blev turneret i England fra Feb. - Apr. 1974 med 25 gigs, herefter en 9 gigs tour i Sep. 1974 som skulle være en slags opvarmning før USA hvor Roy Wood ikke havde vist sig siden Oct. 1969. Gruppen spillede i ca. 20 udvalgte byer tværs over staterne og som Wood udtalte: Hvis vi havde fortsat med touren var jeg sikker på at gennembrudet var kommet, da der kun var meget gode reaktioner, ....men vi havde meget store økonomiske problemer som gjorde at gruppen kolapsede, drengene ville have flere penge for projektet "den anden tour i USA", men selskabet kunne ikke betale mere, så alle undtagen Rick & Mike forlod mig !!!
Wood: Alle var så berørte af gruppens opløsning, at vi manglede input og entusiasme for at opstarte et nyt band.
I november/december udkommer Wood's andet solo album "Mustard" som indspilles med vocal af Phil Everly (Everly Brothers) og en veninde Annie Haslam, albummet flopper.
1976.
Wood
skriver pladekontrakter med både EMI/Harvest, Warner og JET på samme
tid. Wood har problemer med managerne.
I marts skulle JET have udgivet "Indiana
rainbow" som var krediteret til Wizzard, men denne bliver aldrig udgivet.
The Beach Boys udgiver "It's OK" hvor Wood og 2 andre fra Wizzard spiller
med på fra 1974'er touren i USA.
En opsamling udgives i Apr. "The Roy Wood story" dobb. album.
1977.
I april opstår et nyt band ved navn "The Wizzo Band" i 1. line up, Roy Wood guitar, Rick Price bass (tidligere The Woodpeckers, The Georgia Satelites, Move, ELO, Wizzard, The Brains), Mike Burney clarinet, flute & sax, Charlie Grima percussion, drums, Bill Hunt piano, trumpet & tuba (tidligere ELO & Wizzard), Hugh McDowell Syntheisers & cello (tidligere ELO, Wizzard og senere ELO Part II), Nick Pentelow clarinet & flute, Keith Smart drums.
Bandet fik sin debut på BBC TV/radio programmet Sight & Sound, dette var deres eneste optræden og en planlagt Englands tour blev aflyst og gruppen opløstes. Et album blev udgivet af Warners "On the road again" som lige efter udgivelsen bliver stoppet, albummet genudgives i 1979 som et Wood solo album.
I
september udgiver Warner Bros. Roy Wood's Wizzo Band's "Super active Wizzo"
2. line up, Roy Wood guitar, Rick Price pedal steel & guitars,
Graham Gallery bass, Paul Robbins vocal & keyboards (spiller
med på albummet, men ikke med i Sight & Sound)., Bob Wilson guitar,
Billy Paul sax., Dave Donovan drums.
De følgende måneder herefter lavede Wood et album med Annie Haslam (Annie in wonderland) og herefter planlægges de næste træk !!!
1979.
"On
the road again" udgives i Aug. i USA og Tyskland som Wood solo album.
I sommeren 1979 kommer Wood igen frem i lyset da han producerer "The Darts"
nyeste album.
1981.
Roy Wood's Helicopters udgiver singlen "Green glass window"/"The driving song".
1982.
I juli udgiver Speed Records en opsamling af Wood's arbejder fra The Move og frem "The Singles" opnår en 37 plads i England.
1983.
Wood synger "Message in bottle on Arrested" på en collection af The Police sange med forskellige kunstnere og The Royal Philharmonic Orchestra.
1985.
Wood skriver pladekontrakt med Legasy Records.
1986.
I
marts spiller med andre Birmingham musikere deriblandt Robert Plant, ELO og The
Moody Blues for "Heartbeat '86'" som var en penge indsamlings koncert.
I november hjælper han med at færdiggøre Doctors & The
Medics med deres version af ABBA's første hit "Waterloo"
som efterfølgende opnår en 45 plads i USA.
1987.
Roy Wood spiller i 1987 guitar i gruppen Rick Wakemans.
Jeg har også registreret at Wood, Wizzard og det tidlige ELO, var leverandør af materiale til Cheap Trick, forstået på den måde at på "CheapTrick´s" første albums samt hyppigt til koncerter blev spillet cover versioner af disse. Robin Zander har sågar skrevet 2 numre sammen med Roy Wood som godt nok ikke er udgivet endnu (i december 1996 !), men som måske på hans næste solo projekt.
Robin Zander forklarer efter deres koncert i Perth i december 1996 at "The Move" er en af de største grunde til at "Cheap Trick" blev dannet. Da han bliver spurgt om hvilket "ELO" nummer "Cheap Trick" helst ville lave et cover nummer af hvis der nogen sinde skal laves en tribute album til "ELO" bryder han ud i sang og synger det første vers af "Midnight blue" og proklamerer at det vil blive det bedste nummer på albummet og være det første single udspil !
1996.
Albummet "The Best of Roy Wood and Wizzard" udgives.
1997.
D. 6 november spiller Roy Wood Big Band i Assembly Rooms i Derby.
1998.
D.
22 marts spiller Roy Wood Big Band i Truro og d. 26 i Oakengates Theatre i Telford.
D.
4 juli spiller Roy Wood Big Band på Bricton Festival, Devon og d. 31 på
Newmarket Races.
D. 14 august spiller Roy Wood Big Band på Cropredy Festival.
D.
4 oktober spiller Roy Wood Big Band på Civic Hall, Wolverhampton og d. 10
igen på Assembly Rooms i Derby.