Sammenhængen mellem ELO og Richard Tandy.
Det tidligste jeg har fundet er at Richard Tandy var med i bandet The Dominettes i 1962.
Dernæst spiler han harpe på The Move nummeret Blackberry Way i 1969.
Da The Move nu kendte Richard Tandy kom han med et stykke tid på keyboards, men da Trevor Burton kom til skade med sin skulder tog Richard Tandy over som afløser på bass. Midt i højdepunktet af deres succes og i forb. med tour i America tog Trevor Burton sit tøj og gik med beskeden: I'm not playing this commercial shit anymore..........I'm off !!!! Han kom derefter med i The Uglys i Feb. 69.
Umiddelbart efter følger Richard Tandy med over i The Uglys, som efter at have mistet den sidste af de originale medlemmer, besluttede sig for at starte op i nyt navn "The Balls" i April 1969.
The Balls 1 line up, Feb. - Dec. 1969: Richard Tandy keyboards, Keith Smart drums (senere "Youngblood" "Mongrel"), Dave Morgan bass (senere songwriter), Steve Gibbons vocals (senere Steve Gibbons Band), Trevor Burton guitar (tidligere Move senere "Steve Gibbons Band"), Denny Laine guitar/vocal (tidligere "Moody Blues" senere "Wings").
I 1971 udgives singlen "Fight for my country".
Derefter kommer Richard Tandy med i det nystartede The Electric Light Orchestra i Oct. 1971.
"The Electric Light Orchestra" ser dagens lys i oktober 1971 i gruppens 1 line up (Roy Wood cello, vocal, mv., Bill Hunt keyboards, french horn, Hugh McDowell cello, Bev Bevan drums/vocals, Jeff Lynne guitar/vocals, Richard Tandy bass/vocals (tidligere "The Balls" "The Uglys"), Wilf Gibson violin, Andy Craig cello (forlader senere showbiz)). D. 16 april 1972 giver de deres debut koncert på The Greyhound i Croydon. Bev Bevan udtaler: Efter koncerten var vi virkelig meget skuffede til trods for at vi havde gjort alt for at det skulle blive godt, men sounden var elendig og der var op til 5 min. mellem sangene når Roy Wood skulle skifte til et andet instrument, publikum var skuffede - det var noget lort ! Efterfølgende kommer det første album som udløser singlen "10538 Overture". Nick Mobbs som var boss for Harvest records udtaler at der i bandet var for meget kreativitet til kun et band, herefter deles bandet da Roy Wood forlader ELO for at starte The Wizzard og efterlader Jeff Lynne til af føre ELO videre, Juli 1972.
Aug. 1972 - Sept. 1973.: 2 line up (Bev Bevan drums/vocals, Jeff Lynne guitar/vocals, Richard Tandy bass/vocals, Michael De Albuquerque bass/vocal, Mike Edwards cello, Wilf Gibson violin, Colin Walker cello) Med "10538 Overture" klatrende op af hitlisterne med raketfart optrådte ELO på Top of the Pops med roadies (bærende masker) og publikum elskede dem og det betød af deres nye debut var en realitet på Reading Festival d. 12 Aug. 1972. Det andet album udløste et top 10 hit nemlig "Roll over Beethoven" og det lagde den økonomiske grund for deres første US tour, hvor de begyndte at lægge grunden til de fremtidige succeser. Wilf Gibson forlod bandet i Sept. 1973 og Colin Walker (hvis største ærgelse var at han ikke spillede på Elinor Rigby med The Beatles) forlod bandet i dec. 1973 for igen at undervise. Hugh Mc Dowell kommer tilbage.
Sept. 1973 - Oct. 1974.: 3 line up (Hugh Mc Dowell cello, Bev Bevan drums/vocals, Jeff Lynne guitar/vocals, Richard Tandy bass/vocals, Mik Kaminski violin, Michael De Albuquerque bass/vocal, Mike Edwards cello). På grund af de minimale forhold for gruppens ambitioner samt at det financielle ikke var til rådighed i England, begyndte ELO at koncentrere sig næsten udelukkende på det amerikanske marked og tournerede så meget som muligt. Som resultat heraf solgte deres fjerde album "Eldorado" til guld og singlen "Can't get it out of my head" blev den første på Top 10. Også for første gang brugte Jeff Lynne et komplet orkester og kor for at etablere gruppens sound på "Eldorado" (et lille hint til hvad der måtte komme i fremtiden). Denne line up indspillede også albummet "The night the light went on in Long Beach" og som kun blev udgivet i Australien, New Zeeland og det kontinentale Europa. Edwards og De Albuquerque forlade gruppen i Oct. 1974.
Oct. 1974 - : 4 line up.: (Hugh Mc Dowell cello, Bev Bevan drums/vocals, Jeff Lynne guitar/vocals, Richard Tandy bass/vocals, Mik Kaminski violin, Kelly Groucutt bass/vocal, Melvyn Gale cello). Ind kom Kelly Groucutt (den ene uge spillede han i Sight'n'sound for få uinteresserede og den næste spillede han for adskellige tusinde vilde fans i nogle af Amerika's ampfiteatre) og Melvyn Gale som tidligere spillede med London & National Youth Orhestras. I de følgende 5 år blev ELO et af de allerstørste bands i verden. "Face the Music" solgte til guld efter få uger efter udgivelsen, "A new world record" blev på den amerikanske hitliste i over et år og "Out of the blue" var forud bestilt til over 47 millioner dollars. Deres næste album "Discovery" blev en top 5 plade i hele verden. Gad vide om Jeff Lynne i maj 1966 havde en ide om hvad han ville nå?
I 1984 er Jeff Lynne gået solo med 2 numre på sound tracket til "Electric Dreams", her spiller han bla. sammen med Richard Tandy & Roger Tandy.
2001 udgives det nye The Electric Light Orchestra album "ZOOM", efter 15 års pause, Jeff Lynne spiller selv størstedelen af instrumenter, har skrevet og produceret det hele, de eneste som jeg vil nævne blandt musikerne er George Harrison, Ringo Star, Richard Tandy og Jeff´s datter Laura Lynne samt Rosie Vela.