Sammenhængen mellem ELO og Michael De Albuquerque.

"The Electric Light Orchestra" ser dagens lys i oktober 1971.

Aug. 1972 - Sept. 1973.: 2 line up (Bev Bevan drums/vocals, Jeff Lynne guitar/vocals, Richard Tandy bass/vocals, Michael De Albuquerque bass/vocal, Mike Edwards cello, Wilf Gibson violin, Colin Walker cello) Med "10538 Overture" klatrende op af hitlisterne med raketfart optrådte ELO på Top of the Pops med roadies (bærende masker) og publikum elskede dem og det betød af deres nye debut var en realitet på Reading Festival d. 12 Aug. 1972. Det andet album udløste et top 10 hit nemlig "Roll over Beethoven" og det lagde den økonomiske grund for deres første US tour, hvor de begyndte at lægge grunden til de fremtidige succeser. Wilf Gibson forlod bandet i Sept. 1973 og Colin Walker (hvis største ærgelse var at han ikke spillede på Elinor Rigby med The Beatles) forlod bandet i dec. 1973 for igen at undervise. Hugh Mc Dowell kommer tilbage.

Sept. 1973 - Oct. 1974.: 3 line up (Hugh Mc Dowell cello, Bev Bevan drums/vocals, Jeff Lynne guitar/vocals, Richard Tandy bass/vocals, Mik Kaminski violin, Michael De Albuquerque bass/vocal, Mike Edwards cello). På grund af de minimale forhold for gruppens ambitioner samt at det financielle ikke var til rådighed i England, begyndte ELO at koncentrere sig næsten udelukkende på det amerikanske marked og tournerede så meget som muligt. Som resultat heraf solgte deres fjerde album "Eldorado" til guld og singlen "Can't get it out of my head" blev den første på Top 10. Også for første gang brugte Jeff Lynne et komplet orkester og kor for at etablere gruppens sound på "Eldorado" (et lille hint til hvad der måtte komme i fremtiden). Denne line up indspillede også albummet "The night the light went on in Long Beach" og som kun blev udgivet i Australien, New Zeeland og det kontinentale Europa. Edwards og De Albuquerque forlade gruppen i Oct. 1974.