Sammenhængen mellem ELO og Denny Laine.
Brian Hines var en talenteret sanger og guitarrist og arbejdede i en el-forretning
i Rackhams om dagen, men han havde ambitioner om at blive professional derfor
brugte han et alias når han spillede nemlig Johnny Dean og hans første
band hed derfor "Johnny Dean & the Dominators" (Brian Hines vocal,
guitar, Tim Bellamy drums, Tony Elson guitar, Dave Wheeland
guitar) som jævnligt spillede på The Mermaid pub på Stratfors
Road.
I 1962 mødte Brian Hines, Bev
Bevan som arbejdede i The Beehive i det centrale Birmingham og Brian fortalte
at han søgte musiker til at være hans backing band.
Bev
Bevan havde mens han endnu gik i skole lært at spille trommer og var etableret
i bandet som efter mange navne endelig kom til at hedde "The Senators"
(Phil Ackrill, Tony Lewis, Ronnie Smith, Bev Bevan & Bobby Davis) og de havde
jævnligt jobs på Las vegas Coffee Bar nær city centrum.
I Sep. 1962 blev Brian Hines og Bev Bevan enige om et samarbejde og "The
Senators" skulle være Brian Hines nye backing band. Brian Hines skiftede
igen navn, nu til "Denny Laine og The Senators" blev til "The Diplomats"
(Mike Hopkins guitar (tidligere "Gerry Levine & the Avengers"
og senere "The Idle Race"), Jim Onslow
vocals (tidligere "Gerry Levine & the Avengers"), Bev Bevan
drums, Phil Ackrill rhythm/vocal, Steve Horton bass, Denny
Laine guitar/vocal). De var nogle af de få som spillede blues musik.
Desværre
kunne ikke alle leve op til Denny Laine´s krav og Tony Lewis og Ronnie Smith
forlod "The Diplomats". Dave Wheeland bass (tidligere "The
Dominators") kom med i bandet.
Herefter begyndte Denny Laine selv
at komponere, da bandet nu var modtaget godt i det lokale, men det var sjældent
at bands spillede deres eget materiale på scenen !
Dave Wheeland forlod "The Diplomats" for at rejse til Australien, han blev erstattet af Steve Horton.
For at få lidt mere reklame affarvede (blonderede) bandet deres hår og anskaffede sig en varevogn med påskriften "Denny Laine and the Diplomats".
Bandet
var nu i stand til at modtage flere bookings udenfor Birmingham og kom senere
helt til London.
Omkring dette tidspunkt viste EMI Record Company interresse
for bandet og gav dem en pladekontrakt. Selv om en række numre blev indspillet
under direktion af John Birch (producer for "Freddie and the Dreamers")
blev intet udgivet på LP, hvilket gav Denny Laine store frustrationer da
han havde troet på det endelige gennembrud !
En aften hvor "The
Diplomats" spillede i Scounthorpe blev de anmodet om de kunne være
backing band for en ung Elvis immitator kendt som Nicky James mens han fremførte
et par sange. Denny Laine blev meget overbevist af hans optræden og han
spurgte øjeblikkeligt om han ville være sanger i "The Diplomats"
og dernæst ændrede gruppen navn til "Nicky James with Denny Laine
and the Diplomats". Efter at Nicky kom med i bandet, fik de kontakt med den
kendte producer Tony Hatch fra the Pye Record Company i det tidlige 1963. Bandet
tog til London for at indspille deri blandt en original komposition af Denny Laine
som hed "Forever and a day" for en mulig single udgivelse. Desværre
blev bandet informeret om at kontrakten ikke blev forlænget.
Senere
spillede bandet som opvarmning til "The Beatles" på The Plaza
Ballroom på Old Hill.
Senere i 1963 blev Nicky James tilbudt en
plade kontrakt med Pye Records og brød herefter med "The Diplomats".
Bandet fortsatte som en kvartet og en kort tid var Buddy Ash (tidligere "The
Brumbeats") med som sanger og selv om de havde stor job booking og også
optræden på lokal TV blev Denny Laine mere og mere rastløs
jo mere bandet fik kommerciel succes. I begyndelsen af 1964 sluttede hans optræden
med "The Diplomats".
Denny Laine begynder at øve med
et nyt band i Birmingham, "The R&B Preachers" som senere kom til
at hedde "The Moody Blues" (Clint Warwick
bass, Ray Thomas vocal/harp (tidligere "El Riot & The
Rebels"), Graeme Edge drums, Mike Pinder keyboards (tidligere
"El Riot & The Rebels")) og Maj dette år forlod han "The
Diplomats" helt for at koncentrere sig om det nye projekt. "The Moody
Blues" får kontrakt med Decca Records og får worldwide fame og
i slutningen af 1964 når deres indspilning af "Go
now" 1 pladsen på hitlisterne.
I sommeren 1966 forlader
Denny Laine "The Moody Blues".
Denny Laine får solo kontrakt med Dream records og her udgiver han 2 excelente solo singler "Say you don't mind" og "Too much in love" og han etablerer den tidlige form af "The Electric Light Orchestra" kaldet "Electric String Band" bandet kunne desværre ikke leve op til deres egne forventninger.
I
1969 hvor bandet "The Uglys" (Richard
Tandy Keyboard, Keith Smart drums, Dave Morgan bass, Steve
Gibbons vocals, Willie Hammond guitar) bryder op, dannes bandet
"The Balls".
"The Balls" består af resterne fra "The Uglys" (Trevor Burton guitar (senere "Steve Gibbons Band"), Richard Tandy keyboards (tidligere "The Move" og senere "The Electric Light Orchestra"), Keith Smart drums (tidligere "The Uglys" og senere "Youngblood" og "Mongrel"), Dave Morgan bass (tidligere "The Uglys" senere "Tandy Morgan Band" og sangskriver), Steve Gibbons vocals (senere "Steve Gibbons Band")) hvor han spiller fra sommeren 1969.
Efter at have spillet nogle jobs omkring julen 1969 bryder "The Balls" indtil sommeren 1970 hvor de genopstod nu som kvartet (Jackie Lomax vocals, Alan White drums, Denny Laine guitar/vocals, Trevor Burton bass/vocals), men Lomax skred allerede efter en uge og til alles overraskelse vendte Steve Gibbons tilbage. I januar 1971 kom Mike Kellie drums med i bandet, men bandet brød endeligt en måned efter!
I 1971 udgives singlen "Fight for my country".
Mellem januar og juni 1970 spiller Denny Laine med i The Airforce (dette gjorde Trevor Burton også i et lille stykke tid), han indspiller herefter et solo album for Wizzard Records.
Ud af asken fra "The Idle Race" og "The Balls" dannes nu "Steve Gibbons Band".
I
1971 danner Paul & Linda McCartney og Denny Laine "The Wings" med
og her kunne han nyde 10 års international succes. De indspiller sammen
10 albums og opnår 16 top 10 singler på 8 år. Sammen med Paul
McCartney co-wrote han sangen "Mull of Kintyre" som er en af de mest
sælgende plader til dato.
Omkring 1973 er Denny Laine med på
en serie af forskellige live gigs med "The Electric Light Orchestra"
efterfulgt af en kort tourne i Italien.